Rekrutteringsprocessen

Rekrutteringsprocessen

< Tilbage til Karriere

 

Rekruttering handler om at finde et match mellem virksomhed og kandidat. Vi vil gerne sikre os, at du er den rigtige person til jobbet, og du skal samtidig sikre dig, at Facit Bank er den rigtige arbejdsplads for dig.

Rekrutteringsprocessen afhænger altid af det job, du søger, men de generelle trin i rekrutteringen er beskrevet nedenfor.

 

Søg jobbet

Når du søger et job via vores rekrutteringssystem, vedlægger du din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter. I forbindelse med jobsøgningen vil du også oftest blive bedt om at svare på en række spørgsmål, før du kan afslutte din ansøgning.
Ansøgningerne bliver vurderet løbende, og de bedst egnede kandidater bliver inviteret til en samtale.

Vi afholder 1-2 samtalerunder afhængigt af stillingen. Her møder du oftest en leder og en repræsentant fra HR-afdelingen.

 

1. Samtale
Den indledende samtale har til formål at finde ud af, hvor godt du går i spænd med det team, du vil indgå i, hvor godt du passer ind i Facit Banks kultur, og hvorvidt du opfylder kravene til jobbet. Vær' forberedt på at svare på spørgsmål vedrørende din ansøgning og dine kvalifikationer i forhold til kravene til jobbet.

Stil endelig spørgsmål til os under samtalen. Dette kan give dig et grundlag for at vurdere, om Facit Bank er den rigtige arbejdsplads for dig. Efter første samtale bliver de bedst egnede kandidater inviteret videre i forløbet.

 

Test
Næste step i rekrutteringsforløbet indebærer brug af tests. Dette kan være en test af faglige kompetencer eller en personlighedstest, som kandidaten tager forud for næste runde.

 

2. Samtale
Anden samtalen er et dybde-interview, som tager udgangspunkt i den test, som du har udfyldt på forhånd. Formålet er at vurdere, om du er egnet til jobbet og passer med det team, du skal indgå i. Du får altid feedback på dine testresultater af en certificeret HR-repræsentant.

 

Efter endt samtale
Efter samtalerne bliver de tilbageværende kandidater vurderet, vi tager referencer og den bedst egnede bliver tilbudt jobbet. Selvom du ikke bliver tilbudt et job, hører du selvfølgelig fra os.